Forestil dig en skov, hvor ingen fælder de gamle træer, fjerner væltede stammer eller rydder op i skovbunden. Hvor træer får lov til at vokse, ældes og dø, og hvor nye generationer vokser frem mellem de gamle stammer. Det er grundtanken bag urørt skov.

I mange skove har mennesket gennem tiden haft en aktiv rolle. Træer er blevet fældet til tømmer og brænde, skovbunden er blevet ryddet, og døde grene og stammer er blevet fjernet. Men når disse indgreb ophører, får naturlige processer mulighed for at forme skoven på deres egne præmisser.

Det betyder, at skoven gradvist udvikler en større variation af levesteder. Gamle træer bliver stående, nogle vælter under storme, og døde stammer får lov til at blive liggende og langsomt nedbrydes. Samtidig opstår der lysninger, hvor nye træer og planter kan vokse frem.

For mange arter er netop denne variation afgørende. Dødt ved kan eksempelvis være levested for svampe, biller og andre insekter, mens gamle træer med hulheder og sprækker giver skjul og ynglemuligheder for fugle og flagermus. Lysninger og områder med forskellig vegetation skaber samtidig plads til andre plante- og dyrearter.

Suserup Skov: et indblik i skovens historie

Et sted, hvor man kan opleve nogle af disse naturlige processer, er Suserup Skov i Sorø Kommune. Den 19 hektar store naturskov har en historie, der strækker sig tusinder af år tilbage.

Pollenanalyser fra en lille skovmose viser, at området har været dækket af mere eller mindre tæt skov helt tilbage til sidste istid. Undersøgelser af planterester viser desuden, at træarter som lind, vintereg og skovfyr har vokset i området gennem flere tusinde år.

Mennesket har dog også sat sine spor i skoven. Den har blandt andet været brugt til græsning, høslæt, brændesankning og træfældning. Siden 1961 har man dog i princippet ladet skoven udvikle sig uden at fælde træer eller fjerne dødt ved.

Suserup Skov giver derfor et særligt indblik i, hvordan en skov kan udvikle sig, når naturlige processer får lov til at fortsætte over lang tid.

For urørt skov handler nemlig ikke om, at der ikke sker noget. Tværtimod. Det handler om at give plads til, at naturen selv skaber forandringer, variation og nye levesteder.

Kilder, faglig inspiration og videre læsning:

• Suserup Skov (2021). Trap Danmark | Lex. Læs artiklen her.

• Leyssac, N. m.fl. (2022). Praktisk Naturforvaltning Modul 2 – Naturtyperne. Københavns Universitet.